Gå til hovedindhold

Salling Fondene

Salling Fondene støtter The Tall Ships Races Aarhus 2026 med en generøs donation på 1 mio. kr.

Indhold

    Salling Fondene - hovedpartner

    Fra den 24. til 27. juni 2026 bliver havneområdet omkring Herman Sallings Plads endnu engang forvandlet til et levende festivalområde fyldt med smukke sejlskibe, massevis af musik og et rigt udvalg af andre kulturelle oplevelser. Det bliver en smuk sommerfest i hjertet af Aarhus med en forventning om 400.000 glade gæster fra ind- og udland.

    Støtten fra Salling Fondene er med til at sikre et flot og mangfoldigt program, som det er gratis at deltage i for alle interesserede aarhusianere og tilrejsende gæster.

    Læs også: Publikumsfavorit modtager millionstøtte fra Salling Fondene

    Om Salling Fondene

    Til gavn og glæde for de mange

    Salling Fondene består af to fonde: Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond.

    Salling Fondene er eneejere af Danmarks største og mest mangfoldige detailhandelsvirksomhed, Salling Group, der driver Bilka, føtex, BR, Salling Stormagasiner, Skagenfood samt Netto på det polske, tyske og danske marked. Herudover drives franchise-kæderne Starbucks, Carl’s Jr., Matinique og HUGO BOSS i Danmark.

    Alt overskud fra Salling Group investeres enten tilbage i forretningen eller doneres til projekter og initiativer, der har til formål at skabe en bedre hverdag.

    Salling Fondene har siden 2012 uddelt over 2,3 mia. kr. til projekter og initiativer indenfor blandt andet kunst og kultur, kirke, sport, uddannelse, forskning og værdige formål.

    Besøg Salling Fondenes hjemmeside

    ”I Salling Fondene er vi stolte af at støtte The Tall Ships Races Aarhus 2026, der samler tusindvis af mennesker til en folkefest på Herman Sallings Plads. Det mangfoldige og gratis program vil skabe rammerne for uforglemmelige oplevelser, hvor musik, maritime fortællinger og fællesskab går hånd i hånd. Vi ser frem til, at både aarhusianere og gæster fra nær og fjern får mulighed for at tage del i festlighederne og mærke den særlige stemning ved havnen.”

    Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond
    Sidst opdateret: 19. februar 2026