Bliv partner
Bliv partner til The Tall Ships Races Aarhus 2026 og få eksponering mod 400.000 glade gæster.

Maritim folkefest og kommercielle muligheder
En af Aarhus’ helt store publikumsfavoritter vender retur i 2026 – The Tall Ships Races.
Med en deltagertilfredshed på +95 % i 2019 er det oplagt, at Aarhus endnu engang lægger havn og by til det historiske event, som for mange aarhusianere og gæster er blevet en tradition. The Tall Ships Races er for hele Aarhus, arrangeret af Aarhus Kommune.
Brug for stærke samarbejdspartnere
Vi har brug for stærke samarbejdspartnere, så vi i fællesskab kan skabe endnu en vellykket udgave af The Tall Ships Races i Aarhus.
I nedenstående kan du læse mere om de mange muligheder, der er for at blive en del af denne smukke og meget populære event, som foregår på havneområdet i Aarhus fra 24.-27. juni 2026. Vi sammensætter en pakke, som matcher dine ønsker og behov. Jo større sponsorat, jo mere i pakken.
Hvis du har uddybende spørgsmål er du meget velkommen til at sende en mail til tsraarhus@aarhus.dk eller ringe til kommerciel ansvarlig Allan Tambo Christiansen på +45 5156 6536
Giv dine samarbejdspartnere og/eller medarbejdere en oplevelse ud over det sædvanlige og kom ombord på et Tall Ship - enten til kaj eller på vandet. Et større sponsorat giver adgang til eget Tall Ship.
Som sponsor kan du få mulighed for at komme ud at sejle med dine medarbejdere eller samarbejdspartnere.
Det kan enten være billetter til en havnerundfart og/eller en tur på Aarhusbugten med et lokalt skib eller et af de deltagende Tall Ships.
Deltagelse i officielle programpunkter under The Tall Ships Races Aarhus 2026:
Åbningsreception, hvor vi sammen med de deltagende skibe, Sail Training International og andre sponsorer sætter folkefesten i gang.
Captains Dinner - en sjov aften blandt de deltagende skibes kaptajner, byens repræsentanter og sponsorer.
Tall Ships Parade - se de flotte skibe afsejle fra Aarhus mod Harlingen. En unik oplevelse til søs for en lille gruppe af sponsorer.
Bliv en del af en massiv markedsføringspakke målrettet op til 400.000 publikummer. Pakken består blandt andet af synlighed i byrummet op til og under eventen, i programmet og på centrale placeringer rundt på eventens venue under folkefesten. Ved et stort sponsorat kan man navngive et område på festivalpladsen.
Der vil derudover være rig mulighed for tilstedeværelse og brandaktivering på venue over de fire dage, The Tall Ships Races varer.
Bliv personlig sponsor for et antal unge mennesker mellem 15-25 år, som påmønstrer et Tall Ship i Aarhus og deltager i et 9-dages togt til Harlingen i Holland. Denne store oplevelse vil styrke de unge, give dem sociale kompetencer og værktøjer, selvtillid, ansvar og ruste dem til en bedre fremtid.